Mincookies

Hvorfor renser vi krystaller med Fuldmånen?
19. september 2018 Skrevet af Anna Nordica © COPYRIGHT OG OPHAVSRET – TEKST OG BILLEDER MÅ IKKE KOPIERES!

Hvorfor renser vi krystaller med Fuldmånen?

Hvis du har brugt mere end 5 minutter i krystalverdenen, så har du sikkert allerede både hørt og læst om fuldmånerensning af krystaller og sten. Ja, du kan næsten ikke undgå at høre om fuldmåneritualer, manifestation med fuldmåneenergi og meget andet.

Men hvorfor?

Hvad er det egentlig ved den fuldmåne, der renser krystaller?

Se, dét er der til gengæld ikke så mange, der svarer på.

Næsten ingen, faktisk.

Jojo, der er mange beskrivelser af fuldmåneritualer med krystaller, men ingen forklaringer på hvorfor netop fuldmånen skulle kunne gøre noget som helst.

Så lad mig give dig mine forklaringer på hvorfor vi renser vores krystaller og sten med den magiske fuldmåne.

Hvad betyder fuldmånerensning af krystaller og sten?

Fuldmånerensning handler om rensning på energiniveau – altså ikke en fysisk rengøring, som vi kan tale om en anden god gang.

Dine krystaller er nemlig altid i en konstant energipåvirkning – enten i synergi med dig og din energi, med krystallens omgivelser eller hvis den blot bruges til Passivt Energiarbejde i dit hjem (læs mere om de 4 metoder her). Nej, det er ikke en envejs energi – men netop en energi informationspåvirkning, der går begge veje indefra og ud. Og omvendt. Netop derfor er en rensning nødvendig, så at du arbejder med den mest optimale energipåvirkning – og ikke en gammel eller fremmed energi, der forstyrrer dit energiarbejde med krystallerne.

Fuldmånerensning handler altså om at rense og frigøre gammel energi fra krystallen.

Bare rolig, jeg skal nok forklare hvordan om lidt.

Men først skal vi lige have styr på det med månen … og lidt om solen for den sags skyld.

Krystaller og fuldmåne

Fuldmåne rensning af krystaller: månens betydning og påvirkning af krystalenergi

Fuldmånen har altid, og her mener jeg historisk, haft en helt særlig betydning på tværs af lande, kulturer og religioner. Det betyder at der er super mange beskrivelser af månens betydning og virkning, som jeg ikke vil komme ind på her.

Derimod vil jeg beskrive to betydninger af månens påvirkning på krystaller, hvoraf den ene af beskrivelserne er min egen teori – ja, hvis du følger mig på Instagram, så er det lidt af en NØRDALARM comming up!

De to beskrivelser jeg vil præsentere dig for, er altså forskellige perspektiver – den ene er mere spirituel, den anden er mere nørdet.

Fuldmånens spirituelle betydning (den første forklaring):

Oh, mother moon, den gode Luna … og det er lige, dét hun er. En fantastisk, kraftfuld og ren femininenergi, der står i direkte modsætning til solen. Solen er den udadvendte og stærke energi, hvor månen er den indadvendte energi, der repræsenterer den indre verden, følelser, intuition og gudindernes magiske og healende krafter.

Fuldmånen lyser op, i kraft af solen, i mørket med sin intense og klare energi. Ja, fuldmånen er netop det spirituelle bindeled mellem lyset og mørket, det bevidste og det ubevidste. Præcis derfor er fuldmånen en genial kraft at manifestere med. Ikke kun fordi din energiaktivitet er højere ved fuldmåne, men fordi fuldmånens energi trækker i dine aller dybeste og inderste ønsker, din sjæls længsler, som alle kaldes til overfladen.

Denne stærke fuldmånevibration vil du også tydeligt mærke, hvis du er sensitiv overfor energier.
Men på mange måder påvirker fuldmånen dig også fysisk – måske på samme måde, som hun trækker i tidevandet, trækker hun også i din krop (som har et højt indhold af vand).

Fuldmånerensning af krystaller og sten handler om de selvsamme krafter, som påvirker os som mennesker. Fuldmånens lys og energi er en kraftfuld vibration fra universet, der trækker i krystallerne, der ligger på jorden. Med fuldmånes intense healende og feminine energi, skabes en synergi, hvis vibrationer og frekvenser er langt højere end den ’gamle’ energi i krystallerne. Med krystallernes naturlige evne til at resonere og transmittere energi, skabes en proces hvor den dominerende Fuldmånevibration matches i krystallen, som betyder at den lavere (gamle) energi må ændre sig. Den heales.

Med andre ord, besidder fuldmåneenergien den naturlige og stærkeste feminine gudinde kraft af dem alle – nemlig healing. Måske var det også en af grundene til, at månedyrkelse af blev forbudt i Det Gamle Testamente? (5. Mosebog 4,19).

Krystaller og fuldmåne

Fuldmånen og krystaller (den anden forklaring - og min teori):

Godt, her kommer min teori.

For at forstå fuldmånens kraft er vi også nødt til at se nærmere på selve månen.

Månens geokemiske og geologiske sammensætning er virkelig interessant – ikke kun i forhold til den gigantiske energi, der skabte månen eller de vulkanske aktiviteter, men også krystallisation af det flydende magmaocean. WAUW!

Ja, der har været gang i den … altså over et par millioner af år, super langsomt, men det tæller stadig.

Se, min teori handler nemlig om månens overflade – om måneskorpen og atmosfæren omkring den. Her finder vi nemlig, og jeg nævner i flæng, grundstoffer som:

sillicium (Si), magnesium (Mg), jern (Fe), calcium (Ca), aluminium (Ai), helium (He), titanium (Ti), natrium (Na) og kalium (k) m.v.

Måske kan du allerede regne ud, hvor jeg er på vej hen?

Jeps, der er nemlig tale om nogle af de mest centrale elementer for, at krystaller overhovedet kan udvikle sig her på jorden. Tjek bare de kemiske formler for dine krystaller og deres eventuelle inklusioner – bum, siger jeg bare.

Ideen bag min teori er ret simpel. Lige som månen påvirker tidevandet med sin gravation – påvirker fuldmånens overflade med sine centrale grundstoffer, uforstyrret af menneskelig energi, krystallernes vibration. Med Tyngdekraften og solens refleksion på månen, der lyser ned og trækker i jorden og dine krystaller, forbindes de selvsamme egenskaber, som forløser energien i krystallerne.

Denne sammenhæng mellem jordens krystaller og månen i universet handler altså både om en spejling (en refleksion), tiltrækningskraft og muligvis en energiforbindelse, der er så kraftig at den påvirker krystallerne.

Igen, dette er min teori – jeg er på ingen måder ekspert i månen, men jeg håber det giver mening for dig?

Krystaller og fuldmåne

Sammenhængen – hvor månen møder spiritualitet, energiarbejde og krystaller

Først en klapsalve til dig, fordi du stadig læser med.

Det er lidt af en omgang.

Men …

Der er også en sammenhæng. De to beskrivelser udelukker nemlig ikke hinanden. Tværtimod. Måske fordi de metafysiske beskrivelser og spirituelle teorier, samt de historiske praksisser trods alt, forbliver stort set de samme, og stadig er en vigtig del af vores energiarbejde.

Om du bruger fuldmånen til at rense dine krystaller med, fordi du tror på den universelle feminine og healende energi, eller om det er selve månens overflade, der via krystallernes grundstoffer, forbinder sin rene energi med krystallernes, er i sidste ende kun et spørgsmål om forklaringsmodeller.

Uanset, så hersker der ingen tvivl hos krystalhealere verden over – fuldmånen er en af de mest effektive (og nemme) metoder til at rense krystallers energi på. Så ud med dem på jorden og lad dem bade i månens lys. Det kan du læse mere om her: Sådan renser du dine krystaller - mine bedste råd

Men før jeg slutter, skal vi lige tale lidt om en misforståelse …

Der er nemlig mange, der kalder denne proces for en ’fuldmåne opladning af krystaller’. Men ’opladning’ er på mange måder ikke helt det korrekte ord for processen. Selvom dine krystaller og stens energi vil føles kraftigere og stærkere i sin frekvens og vibration, er der ikke tale om en opladning – men en klarhed, som netop kommer af rensningen og frigørelsen af den gamle energi. Krystallens tilstand efter en god og omfattende energirensning, er krystallens naturlige og mest optimale tilstand.

Jeg er helt med på, at der sikkert er flere betydninger af fuldmånen derude. Men her har du mine, som jeg håber, vil give dig lyst og mod til at dyrke den magiske fuldmåne med dine krystaller.

Har du et spørgsmål, eller vil du vide mere om Energiarmbånd, fuldmåne – og energiarbejde med krystaller, er du altid velkommen til at skrive til mig.

Energi og Lys

Anna Nordica

Anna Nordica - Midgårdsvej 1 - 8881 Thorsø - Cvr.: 35623043

betalingskort

mobilepay

Salgsbetingelser | Cookiepolitik | Privatlivspolitik | Kontakt Anna Nordica

 

Alle informationer givet om krystaller, ædelsten, Energiarmbånd og Energiarbejde,
herunder lignende produkter, der kategoriseres med termen 'Energi-xxx'™
henviser alle til alternative, spirituelle, personlige og/eller religiøse praksisser og overbevisninger.
Alle informationer, vejledninger m.m. der gives og følges, er på eget ansvar.
Dette hverken skal, kan eller må erstatte terapeutisk,
psykologisk eller lægelig hjælp. Så skulle juraen vist vøre på plads.

 

© Copyright og ophavsret - tekst og billeder må ikke kopieres!

Alle billeder og tekster skrevet af Anna Nordica er originale og må ikke kopieres.

Hvis du kopierer tekst og/eller billeder uden Anna Nordicas tilladelse eller kreditering,
vil du først modtage en advarsel, hvor efter du har 24 timer til at fjerne det kopierede.
Hvis dette mod forventning ikke sker, vil modtager du en faktura for teksten
og/eller billederne og en hilsen fra min advokat.

Anna Nordica støttermiljøvenlig pakning    Webshopmærket - logo