Mincookies

Krystalbutik – de bedste råd, når du skal købe nye krystaller
13. april 2019 Skrevet af Anna Nordica © COPYRIGHT OG OPHAVSRET – TEKST OG BILLEDER MÅ IKKE KOPIERES!

Krystalbutik – de bedste råd, når du skal købe nye krystaller

Jeg har dummet mig. Virkelig. I dag var jeg nemlig i en fysisk krystalbutik, selvom jeg godt ved, at det kan være rigtig skidt for min energi.

 

I dag var jeg nemlig i en fysisk krystalbutik, selvom jeg godt ved, at det kan være rigtig skidt for min energi. Men på SOME så det ud som om at der var styr på sagerne, så hvorfor ikke … men nej med nej på! Jeg kunne mærke det med det samme, her var der SLET ikke styr på det. Trods min svimmelhed og den tydelige ubalance købte jeg to krystaller (but why?!?). Vi kunne kalde det en lille redningsaktion, men ærligt, så skulle jeg ikke have taget de sløve krystaller med mig.

Yes, dét her er et glimrende eksempel på, hvad du aldrig må gøre – køb ikke krystaller fra steder, som føles ’forkerte’.

Så her får du mine bedste råd til det du skal være særligt opmærksom på, når du vil købe krystaller i fysiske butikker:

Krystalbutikkens energi

Før du går ind i en krystalbutik kan du med fordel tjekke din egen energi først. Hvordan har du det? Er der noget der irriterer eller fylder i dig, så lav en mental note om, at det er den energi du tager med ind i butikken.

Så snart du træder ind ad døren skal der helt ramme en blid, fredelig og rolig energi. Det skal føles rart og harmonisk, så du føler dig velkommen af krystallerne. Det handler nemlig ikke om butikkens udseende, om der lugter af røgelse eller hvorvidt krystalsælgeren byder dig velkommen eller ej – det er energien, der skal føles god og indbydende. Her må ingen krystaller kalde eller skrige på dig, det er først når du er klar til at åbne op og mærke dem.

Men føles energien i krystalbutikken tung, mudret eller neutral (eller endda negativ), så skal du virkelig være opmærksom på, om du skal fortsætte dit indkøb her. For overhører du din intuition her, så kan det hurtigt blive noget rod, som du senere skal rydde op i.

Don’t do it.

Krystallernes energi i krystalbutikken

Først skal du lægge mærke til hvordan krystallerne er placerede i krystalbutikken. Er de højvibrationelle krystaller adskilte fra de beskyttende og groundende krystaller? Eller ser det mere tilfældigt ud? Dét giver dig nemlig en lille ledetråd om krystalsælgeren ved noget om krystallers energier og deres indbyrdes energipåvirkninger.

Når du er klar til at åbne dig op, så du kan mærke krystallernes energier, skal overgangen føles glidende og frit. Du skal kunne mærke de forskellige energier tydeligt og klart, ligesom hvis du talte med forskellige mennesker til en fest. Der kan sagtens være flere der kalder på dig på samme tid, men du kan sagtens skille deres energier fra hinanden.

Men hvis krystallerne virker sløve og utydelige, og derfor er svære at forbinde sig med, så skal din indre røde lampe tænde. Oplever du svimmelhed, tunghed eller en ubalance i din energi, så er det bare ud af døren med det samme.

Og ja, det er der en god grund til …

Rensning af krystaller er et ABSOLUT MUST, når du køber i en fysisk krystalbutik

Krystaller der har ligget i en krystalbutik er ofte fyldte med andres og gammel energi! Alle der nogensinde har rørt ved dem efterlader et spor i krystallen. Forestil dig så lige at 100 forskellige mennesker med 100 forskellige energier og intentioner, positive såvel som negative, har rørt ved dem.

Uark! Det skal du ikke invitere ind i dit energifelt! Ellers tak!

Netop fordi krystallerne er så gode energiredskaber, vil det ikke kunne undgås at de rest-energier hænger ved i krystallen, hvis ubalance du vil kunne mærke, som en svimmelhed, tunghed eller som en meget negativ følelse.

Derfor er det et MUST at du renser dine krystaller for gammel energi – FØR du bruger dem eller lægger dem frem i dit hjem. Altid rense dem først!

Og ja, det gælder ALLE krystaller, også de krystaller, som de kan finde på at beskrive som selvrensende!

Du kan læse mere om Myter og krystaller her

https://annanordica.dk/blog/4-myter-om-krystaller-som-du-skal-kende

Og du kan læse mere om rensning af krystaller her:

https://annanordica.dk/blog/saadan-renser-du-dine-krystaller-mine-bedste-raad-part-1

Køb krystaller online … eller hvad?

Som altid er der både fordele og ulemper ved at shoppe online. Men min påstand er dog, at fordi gennemsnits-webshops’ lagere nu er, som de ofte er, så får du faktisk en renere energi i krystallen. Her bliver krystallerne nemlig sjældent blandede sammen, og de bliver ofte ikke rørt ved, før du køber dem. Sådan er det naturligvis ikke ved alle krystalwebshops, men ved de fleste. Ulempen er så, at du ikke selv har valgt den, og er det ikke en krystalhealer, som udvælger krystallen til dig, er det ret tilfældigt hvilken du modtager (altså med mindre du kan vælge præcis den på billedet).

Selvfølgelig kan du ikke forvente at de behandler krystallerne (på deres lager), som jeg eksempelvis gør – det kræver nemlig pænt meget plads, flere ritualer og gentagende energirensninger.

Det sidste råd, som gør den STORE forskel ….

Uanset om du shopper krystaller online eller i en fysisk butik, så stil spørgsmål til deres produkter.

Er krystallerne ægte?

Er de blevet farvede eller bestålede?

Hvor kommer de fra?

Hvor er de minet?

Du kan også spørge hvilken importør, der brugt.

Dog er det ikke sikkert, at krystalsælgeren vil sige hvem importøren er. Jeg bruger eksempelvis små private leverandører, som jeg, af gode grunde, gerne vil holde krystalsælgerne væk fra. Yep, sådan er branchen også …

Men spørg endelig løs med alle de spørgsmål du kan, så du kan sikre dig at du køber de ægte og naturlige krystaller med masser af god energi.

Energi & Lys
Anna

Anna Nordica - Midgårdsvej 1 - 8881 Thorsø - Cvr.: 35623043

betalingskort

mobilepay

Salgsbetingelser | Cookiepolitik | Privatlivspolitik | Kontakt Anna Nordica

 

Alle informationer givet om krystaller, ædelsten, Energiarmbånd og Energiarbejde,
herunder lignende produkter, der kategoriseres med termen 'Energi-xxx'™
henviser alle til alternative, spirituelle, personlige og/eller religiøse praksisser og overbevisninger.
Alle informationer, vejledninger m.m. der gives og følges, er på eget ansvar.
Dette hverken skal, kan eller må erstatte terapeutisk,
psykologisk eller lægelig hjælp. Så skulle juraen vist vøre på plads.

 

© Copyright og ophavsret - tekst og billeder må ikke kopieres!

Alle billeder og tekster skrevet af Anna Nordica er originale og må ikke kopieres.

Hvis du kopierer tekst og/eller billeder uden Anna Nordicas tilladelse eller kreditering,
vil du først modtage en advarsel, hvor efter du har 24 timer til at fjerne det kopierede.
Hvis dette mod forventning ikke sker, vil modtager du en faktura for teksten
og/eller billederne og en hilsen fra min advokat.

Anna Nordica støttermiljøvenlig pakning    Webshopmærket - logo