Disse mails er som regel starten på en længere udveksling af sårbare fortællinger om hvad der sker i livet, hos den der skriver. Jeg kan ikke beskrive hvor fantastisk den åbenhed er, og hvor taknemlig jeg er for den tillid, det kræver at dele så åbenhjertet.
Derfor vil jeg dele nogle af mine refleksioner over hvad der sker når du vælger ’Krystaller mod …’-hvad-som-helst.
Om det er:
- Krystaller mod angst
- Krystaller mod stress
- Krystaller mod hovedpine
- Krystaller mod smerter
- Krystaller mod sygdom
You name it – så har jeg sikket allerede fået en mail eller to om det samme.
Men …
Lad mig først starte et helt andet sted …
Og det her er såå vigtigt! Nemlig juraen – krystalhealere MÅ IKKE vejlede eller behandle mod fysiske/psykiske sygdomme. Heller ikke stille diagnoser e.lign. Så fejler du noget vil enhver god krystalhealer sikre at du opsøger … skal vi kalde det korrekt eller officielle behandlinger? Altså læge, psykolog osv.
Lad mig være helt klar og tydelig – Energiarbejde med krystaller må ikke erstatte andre former for behandling. Men kan bruges personligt og spirituelt under alle forløb.
You get the point.
Og nu er jura-delen også på plads, så nu kan vi komme videre.
Det største problem med ’krystaller mod …’ (indsæt selv en uønsket tilstand)
-er en søgen efter et qucikfix på den uønskede tilstand. Eller værre endnu, at krystallen bliver en del af en copingmekanisme, der ikke skaber nogen forandring eller ændring (i adfærd, handlinger, tanker og overbevisninger) for dig. Men i virkeligheden opretholdes der en status quo, fordi copingen jo netop handler om at udholde eller tilpasse sig til det uønskede.
Lad mig give dig et eksempel. Katrine skrev til mig, da hun søgte et Energiarmbånd mod den negative energi og stemning på hendes arbejdsplads. Hun havde det, mildt sagt, slet ikke godt – hverken med arbejdet, chefen eller kollegaerne. Hun var træt, drænet og ked af det.
Med andre ord søgte hun noget, der kunne hjælpe hende med udholde og blive i det uønskede – selvom det hele jo skreg til hende, at det ikke var sundt for hende at være der.
Uanset så ville en forandring eller en ændring være nødvendig, hvis hun skulle få det godt igen.
Krystaller og sten kan sagtens være en del af den proces. De må bare ikke, i min optik, blive genstand eller en undskyldning for en accept af status quo.
Det duer ikke.
Krystaller mod eller krystaller for?
Katrine-eksemplet er relativt uskyldigt i forhold til alvorlige psykiske og fysiske sygdomme. Men fælles for mange der skriver til mig er, at udgangspunktet er det samme – at finde noget imod det uønskede.
Når det kommer til KrystalEnergi og Energiarbejde med krystaller er det faktisk lige omvendt.
Det er for en ønsket tilstand.
Næsten som en direkte modsætning til det uønskede.
Udfordringen med ’krystaller mod …’ er at det i virkeligheden fungerer som en re-manifestation af det uønskede. Så har du en krystal, som du kun går med, når du er ked af det, er der en virkelig høj risiko for at den krystal hurtigt vil blive en evig påmindelse om tilstanden – at være ked af det. Så hver gang du ser den krystal, vil blot synet af den minde dig om dét, du ikke ønsker.
Kan du se hvordan det kan skabe en virkelig træls synergi i mellem jer?
Og jo, her kunne vi sagtens diskutere hvorvidt krystallens vibration og frekvens i sig selv fungerer som en udligner. Men i så fald skal vi være villige til at se bort fra vores mindset, følelser og intentioner i Energiarbejdet.
Det giver ingen mening.
Så hvad gør du nu?
Spørgsmålet er: hvad ønsker du at opnå, og hvilken KrystalEnergi matcher resultatet af dét du ønsker?
Her skal du være villig til forestille dig hvordan den uønskede tilstands modsætning opleves og føles. Virkelig opleve og mærke den energi i hver en celle i din krop. Derefter kan du finde den krystal, som giver dig samme oplevelse og følelse.
Eller omvendt, mærke en KrystalEnergi, der føles præcis som du gerne vil have det.
Ja, det lyder simpelt, men det er ofte en længere proces, alt efter hvad det er, du ønsker. Og vær fleksibel, for nogle processer kræver justeringer og nye energier undervejs.
Har du spørgsmål om KrystalEnergi eller Energiarbejde med krystaller og ædelsten, så er du altid velkommen til at kontakte mig.
Energi & Lys
Anna
PS: Energiarbejde med krystaller og sten referer til en personlig/spirituel og/eller religiøs praksis.
PPS: Ny Energi i hjemmet? Uhh, så tag da lige og tjek dem her ud – de nye STORE EnergiLøftere!