Mincookies

Moldavit krystaller
5. april 2021 Skrevet af Anna Nordica © COPYRIGHT OG OPHAVSRET – TEKST OG BILLEDER MÅ IKKE KOPIERES!

Moldavit // Moldavite – Fup og fakta du skal kende!

Moldavit er den stærke grønne søster i Tektit-familien, som nu er blevet den nye ’must have’-trend, du næsten ikke kan undgå at støde på. Der er intet nyt i at bestemte krystaller eller naturlige glassarter (som Tektit og Obsidian hører under) pludseligt bliver super populære.

Men den øgede opmærksomhed og efterspørgsel har en slagside, og derfor du skal kende fup fra fakta – især når det kommer til Moldavit.

Selve Moldavit-trenden startede for næsten et år siden på de sociale medier, og nu er den så kommet til Danmark. Det betyder at markedet allerede er oversvømmet med falske Moldavit, da der er virkelig god fortjeneste at hente, nu hvor hun er blevet så kendt. Derfor vil jeg her gennemgå både fup og fakta, hvordan du tjekker din Moldavit og en vigtig advarsel FØR du invisterer i en Moldavit til dit Energiarbejde.

Hvor kommer Moldavit fra? Misforståelsen og myten …

Moldavit er IKKE en glasmeteorit og kommer IKKE fra det ydre rum, og har derfor på intet tidspunkt brudt atmosfæren. Det er rent Krystalsæger-myte-bullshit, som jeg ser skrevet så mange steder. Det passer ikke at Moldavit (eller Moldavite) har fået dens stærke Energi ved at byde gennem det atmosfæriske kraftfelt.

Rent fup og en total misforståelse!

Derimod er det korrekt at Moldavit er blevet udviklet under high-impact meteor-nedslag for ca. 15 millioner år siden. Et af de mest kendte og eftertragtede Moldavit stammer fra et nedslag i det sydlige Tyskland (Nördlinger Rie) - et nedslag der næsten kan sidestilles med kraften fra en atombombe. Kraften var så stor at nedfalds-Moldavit fra det Tyske nedslag blandt andet kan findes i Tjekkiet – det siger meget om hvor kraftfuldt meteornedslaget var.

En anden og mere sød KrystalHealer-ammehistorie er, at Moldavit er dannet af stykker af månen, som er faldt ned på jorden. Historien er skøn, men den er altså heller ikke sand.

Hvad er Moldavit?

Moldavit er en grøn Tektit - SiO2(+AI2O3), som er en naturlig dannet glassart, og derfor er Moldavit ikke en krystal. Som en naturlig glasart hører den under det amorfe KrystalSystem, og har en Mohs-hårdhed på ca. 5,5-6.5 (nogenlunde lige som almindeligt glas, hvilket bliver relevant at vide senere).

Moldavit findes i små irregulære samlinger, gerne nær Kvartsdepoter, men ofte kun i et lag på 10,5 meters dybde.

Moldavits egenskaber

Moldavit er kendt som den Hellige Gral med en utrolig kraftfuld spirituel Energi og ekstrem høj vibration. Dens egenskaber og evne til at åbne op, skabe ultra-hurtig spirituel udvikling og aktiv healing, kan næsten ikke sammenlignes med de fleste almindelige krystaller.

Min nørd-teori er, at årsagen til Moldavit er så kraftfuld, er det lave vandindhold, som gør at den er i sin helt egen særlige kategori, og bør anvendes med STOR omtanke. Modsat eksempelvis en Satin Spar Selenit, som har et meget højt vandindhold, der langt mere nænsom, mild og beskyttende, har Moldavits egenskaber og Kraft INGEN grænser. Ja, jeg ved at der er et par KrystalHealer super-nørder, der læser med her, derfor er pointen med vandindholdet vigtig, for at forstå hvorfor Moldavit skal anvendes med stor forsigtighed. Du kan læse mere om vandindholdet i Tektit i denne afhandling fra det Geokemiske- og Mineralogiske Institut, Wien - https://ui.adsabs.harvard.edu/link_gateway/1988LPSC...18..403K/ADS_PDF

Moldavits betydning & virkning

Moldavits virkning er kendt som krystallernes svar på de mest intense psykoaktive-metoder (såsom Ayahuasca m.m.). Sammenligningen er ikke helt ved siden at, da mange (også Krystalhealere) har haft nogle af deres mest stærke opvågninger og betydningsfulde spirituelle oplevelser med Moldavit. Igen, Moldavit har ingen grænser og kan blæse dørene op, åbne op for chakraerne og uforløste traumer … på samme tid. Det kan være en utrolig healende oplevelse, der kan ændre dit liv og måden du vil leve på, for evigt. Men det kan også være overvældende og voldsomt, da Energien ofte føles ubehersket og kaotisk, når den er mest intens.

Ja, som du sikkert allerede har fanget, er jeg meget mådeholden, når det kommer til Moldavit. Moldavit er, for mig, lidt som at dyrke ekstrem-sport – altså ikke for nybegyndere eller amatører.

Når det så er sagt, så er den gode nyhed jo netop at langt de fleste Moldavit, der bliver solgt herhjemme heldigvis falske. Så lad mig endelig beskrive hvordan du kan genkende de falske og ægte Moldavit!

Moldavit krystal

Ægte Moldavit – sådan kender du dem fra de falske!

Ægte Moldavit er faktisk en af de absolut sværeste at korrekt identificere – især på billeder! Det er langt fra nok at belyse en Moldavit (som man gør ved ID af sort Tektit) eller holde den i modlys for at bevise dens ægthed. Hvis du holder den op i modlys ligner den de falske Moldavit, som ofte er lavet af grønt glas, hvor ægte Moldavit er naturligt glas. Ja, det er svært at se forskel med det blotte øje.

Det er altså IKKE nok til at bevise ægthed, så modlys-tricket må du aldrig hoppe på.

Der kan også være små gas-bobler i ægte Moldavit, hvor der er luftbobler i de falske glas-efterligninger. Boblerne kan være utroligt svære at se forskel på, så det er altså ikke en pålidelig metode, at kunne se boblerne.

Ægte Moldavit ser ALDRIG våde eller fedtede ud. Men det gør de falske! Har den en olieret eller skinnende overflade, så kan du roligt regne med at den er falsk. Ægte Moldavit har en meget karakteristisk overfalde, som ligner de fleste andre Tektiter, som desværre også er ret nem at forfalske. Men de ser aldrig våde eller olierede ud!

Den eneste måde, du kan være helt sikker er, at bruge et min. 60x forstørrelsesglas, så du kan se de små inklusioner der findes i Moldavit. Her skal du kigge efter Lechatelierit (Lechatelierite eng.) som er et af de uhomogene Kvarts-partikler du kan finde i ægte Moldavit. Lechatelierit ligner ofte aflange og snoede pile eller spermceller (Ja, det er faktisk den bedste beskrivelse), som kan være mellem en lille 1 mm. – 1 cm. lange, og pege i alle retninger, uanset Moldavitens form. Lechatelierit er 99% Kvarts, så de er ofte meget klare og lyse inklusioner – som altså kun kan ses med et forstørrelsesglas. Men finder du først disse inklusioner i din Moldavit, er der ingen diskussion, så er den ægte – for disse inklusioner kan ikke forfalskes i de grønne glas-kopier.

Uanset, så er det virkelig lang tid siden jeg har set ægte Moldavit hos krystalsælgere. Årsagen er, at Tjekkiet især, har indført en meget streng og begrænsende miljø- og mining-politik for Moldavit. Som jeg skrev tidligere, så findes Moldvit ikke i store depoter, som Kvarts osv., men i spredte irregulære samlinger. Det betyder, at miningen er utrolig krævende og miljøbelastende, da det kræver enorme områder, hvor naturen må nedlægges, ofte uden at der er garanti for at der overhovedet er Moldavit at finde.

Køb Moldavit – mine bedste råd

Hvor køber du så Moldavit? Her ville jeg igen gerne kunne pege på en troværdig Krystalsælger, men jeg har desværre ikke kunne finde en, jeg selv ville stole på i DK … endnu. Så derfor får du her et par tips, som du kan bruge FØR du køber ægte Moldavit.

Billig Moldavit er sjældent et godt tegn
(alt under ca. 150 kr. pr. gram virker suspekt)

Hold dig fra smykker, figurer og slebne Moldavit
(Fordi Moldavit i sin rå form er så værdifuld, spildes der INTET, som der gør, når den slibes eller bores)

Start med den sorte Tektit – ikke Moldavit
(Moldavit er IKKE for nybegyndere eller letøvede – start endelig med en god sort Tektit, og mærk efter, om det overhovedet er en Energi for dig)

Sælger din krystalsælger andre falske eller farvede krystaller, så er det et nej tak
(Det siger nemlig ikke kun noget om krystalsælgerens viden og etik, men også om kvaliteten af leverandøren … eller mangel på samme)

Har krystalsælgeren flere Moldavit med næsten samme form og udseende, så skal du IKKE købe
(hver Moldavit er unik, og det er yderst sjældent at de ligner hinanden!)

Et Moldavit-certifikat er godt, men stadig ingen en garanti for ægthed
(Alle med en nogenlunde printer kan fremstille et vellignende Moldavit-certifikat, så det er ikke en garanti for ægtheden, uanset hvad din krystalsælger påstår … desværre!)

Godt, det var lidt af en omgang! Tusinde tak fordi du har læst med, jeg håber virkelig at du kunne bruge det. Husk at du altid er velkommen til at skrive til mig, hvis du har et spørgsmål. Dog skal jeg huske, at skrive at jeg IKKE verificerer Moldavit ud fra billeder, så dem behøver du ikke at sende =)

Energi & Lys

Anna

 

Skal udfyldes!
Skal udfyldes!

Anna Nordica - Midgårdsvej 1 - 8881 Thorsø - Cvr.: 35623043

betalingskort

mobilepay

Salgsbetingelser | Cookiepolitik | Privatlivspolitik | Kontakt Anna Nordica

 

Alle informationer givet om krystaller, ædelsten, Energiarmbånd og Energiarbejde,
herunder lignende produkter, der kategoriseres med termen 'Energi-xxx'™
henviser alle til alternative, spirituelle, personlige og/eller religiøse praksisser og overbevisninger.
Alle informationer, vejledninger m.m. der gives og følges, er på eget ansvar.
Dette hverken skal, kan eller må erstatte terapeutisk,
psykologisk eller lægelig hjælp. Så skulle juraen vist vøre på plads.

 

© Copyright og ophavsret - tekst og billeder må ikke kopieres!

Alle billeder og tekster skrevet af Anna Nordica er originale og må ikke kopieres.

Hvis du kopierer tekst og/eller billeder uden Anna Nordicas tilladelse eller kreditering,
vil du først modtage en advarsel, hvor efter du har 24 timer til at fjerne det kopierede.
Hvis dette mod forventning ikke sker, vil modtager du en faktura for teksten
og/eller billederne og en hilsen fra min advokat.

Anna Nordica støttermiljøvenlig pakning    Webshopmærket - logo