Mincookies

Turkis eller farvet Howlit - Fup og fakta du skal kende!
10. marts 2022 Skrevet af Anna Nordica © COPYRIGHT OG OPHAVSRET – TEKST OG BILLEDER MÅ IKKE KOPIERES!

Turkis eller farvet Howlit - Fup og fakta du skal kende!

Turkis eller farvet Howlit? Ja, det er med tungen lige munden, hvis du er på jagt efter en naturlig og ægte Turkis. Turkis er nemlig måske en af de mest kopierede ædelsten på markedet. Faktisk kan jeg ikke huske, om jeg nogensinde har set ægte Turkis i danske krystalbutikker eller hos krystalsælgerne.

Derimod ser jeg ofte falske Turkis solgt som ægte – eller, at de undlader skrive at det er en kopi. Hvis du har læst med her før, er virkeligheden nok, at de bare ikke ved, hvad det egentlig er, de sælger. Det er pænt op ad bakke at finde de skønne ægte Turkis, for der SÅ mange forskellige typer af kopier.

Alligevel vil jeg her forsøge at guide dig, så du kan styre udenom de mest almindelige og kende Turkis-kopier. Og en af de fortrukne metoder til at kopiere Turkis er at kemisk farve Howlit.

Men lad os starte med at få lidt fakta på plads …

Hvad er Turkis?

Turkis er et Fosfatmineral, CuAI6(PO4)4(OH)84H2O, der hører til det Triklinske krystalsystem, og har en Mohshårdhed på 5-6. Turkis findes ofte sammen med andre kopperholdige mineraler, som også giver Turkis dens flotte og uimodståelige blå/grønlige farve. Gode Turkis er dog mere sjældne end sine andre kopper-søstre, og derfor er der også stor efterspørgsel på de ægte og naturlige Turkis.

Turkis betydning

Turkis’ betydning er ofte beskrevet som en helt speciel visdomssten, der bringer klarhed, lykke, åben kommunikation, frihed og optimisme. Det er en stærk Energihealer, som styrker selvværd, udtryk og positive følelser. Turkis hører til hals-Energicentret (halschakraet).

Hvad er Howlit?

Howlit er derimod et borat-, calciummineral, CA2B5SIO9(OH)5, der hører til det monoklin krystalsystem, og som har en Mohshårdhed på 3.5. Howlit er altid hvid med fine grå-brunlige aftegninger, og der kan forekomme små gullige/orange plamager fra jernoxid. Howlit er modsat Turkis et mere ’blødt’ mineral, der med sit høje indhold af kalk/calcium er utroligt nemt at farve.

Howlit er, modsat Turkis, ret udbredt – der findes flere enorme depoter med den hvide skønhed.

Howlits betydning

Howlit har en skøn, mild og yderst beroligende Energi, som du kan læse mere om i KrystalGuiden: https://annanordica.dk/krystalguide/krystal-oversigt-a-m/howlit

Howlit er ret speciel, for det hører til det 3. øje, altså dit pande-Energicenter (chakra). En forklaring er, at de hvide Howlit ’nuggets’ med deres marmoreringer ofte ligner en hvid udgave af hjernen. Det er også særligt hjernen/sindet Howlit har en særlig virkning på.

Så det giver god mening. Men Howlit virker også beroligende og stabiliserende på alle Energicentre.

Som du måske allerede kan se, har de to mineraler ikke meget til fælles. I Energiarbejde kan de sagtens komplimentere hinanden, men som regel bliver de brugt til ret forskellige formål.

Men …

På grund af Howlits ’blødhed’, indhold af kalk og marmoreringerne, er Howlit nem at farve, så den ligner Turkis.

Og det bliver gjort i stor stil!

Turkis eller farvet Howlit – kopier, forfalskninger og krystalsælger snyd!

Lad mig starte med at understrege, at farvet Howlit på INGEN måder bliver Turkis af at blive farvet blå. Jeg ved godt, at du allerede ved det, men dét har krystalsælgerne stadig ikke forstået. For langt de fleste Turkis, der bliver solgt herhjemme, er nemlig farvede og dermed ødelagte Howlit.

Og KÆMPE nej, der intet der hedder ’Howlit Turkis’ eller andre kreative navne, som krystalsælgerne giver dem. Det er bullshit! Ligesom du skal holde dig langt væk, hvis krystalsælgeren skriver at det er en ’blå Turkis’ – Turkis er blå, så det giver ingen mening at skrive. Men 9 ud af 10 gange, er det et godt signal til at de ikke har styr på det, eller at der gemmer sig en kopi eller forfalskning bag.

Ord som ’fremtillet’ eller ’menneskeskabt’ betyder kun én ting: du bliver snydt!

Men fordi ægte Turkis er så sjælden og eftertragtet er det ikke kun de farvede Howlit-kopier, du skal være opmærksom på.

Turkis-forfalskningerne kan nemlig også være lavet af ler, porcelæn, resin, plastik, Epoxy og andre farvede hvide mineraler eller matrialer, der er nemme at farve blå og som ligner Turkis bare en smule.

Ja, det kan virkelig være svært, hvis du ønsker en god Turkis eller Turkis-smykker.

Så her er mine tips, du skal holde øje med, hvis du vil have en ægte Turkis:

3 tips til ægte Turkis, som du skal kende, FØR du køber!

1 - Det første tip er det vigtigste: prisen!

20,-, 30,- 40,- kroner for Turkis?!? Nejnejnej, vend dig om gå. Hold dig langt væk. En ægte Turkis på størrelse mellem en 2- eller 5 krone, kan hurtigt ligge fra 80,- til langt over 100 kroner – alt efter kvaliteten.

2 - Det andet tip: se godt efter!

Problemet ved de fleste forfalskninger er, at de er billigt fremstillet. Derfor vil der ofte være afslørende fejl i kopien. Det kan både være ophobning af farve, mangel af farve (hvide pletter), manglende mønster (marmorering), vægt der ikke passer eller afsmitning af farve. Hold godt øje, og er du bare lidt i tvivl, så lad vær med at købe – uanset hvad krystalsælgeren eller smykkedesigneren siger.

3 - Det tredje tip: krads dig frem!

Er du i tvivl om du står med en ægte Turkis eller en farvet Howlit, så kan du forsøge at kradse eller ridse stenen. Se, en ægte Turkis er mere hård end Howlit, og vil derfor være svær at kradse i med din negl. Hvis det er en farvet Howlit, vil du derimod nemmere kunne kradse i den, og den hvide Howlit vil tydeligt afsløre sandheden.

Godt, nu håber jeg at dette var en hjælp, hvis du er på jagt efter de skønne ægte Turkis. Rigtig god fornøjelse.

 

Energi & Lys

Anna

 

PS: vil du læse mere om ’Fup og fakta’, så er der allerede en del oppe her på bloggen. Men tjek også lige den her ud, hvis du er på jagt efter en god Lapis Lazuli https://annanordica.dk/blog/lapis-lazuli-sandheden-om-kriminalitet-terror-og-danske-krystalsaelgeres-uvidenhed-om-krystalminer

PPS: Leder du efter ægte, naturlige og healede KrystalEnergier? Så se de fantastiske og Kraftfulde nyheder her https://annanordica.dk/butik/energiarmband

 

Skal udfyldes!
Skal udfyldes!

Anna Nordica - Midgårdsvej 1 - 8881 Thorsø - Cvr.: 35623043

betalingskort

mobilepay

Salgsbetingelser | Cookiepolitik | Privatlivspolitik | Kontakt Anna Nordica

 

Alle informationer givet om krystaller, ædelsten, Energiarmbånd og Energiarbejde,
herunder lignende produkter, der kategoriseres med termen 'Energi-xxx'™
henviser alle til alternative, spirituelle, personlige og/eller religiøse praksisser og overbevisninger.
Alle informationer, vejledninger m.m. der gives og følges, er på eget ansvar.
Dette hverken skal, kan eller må erstatte terapeutisk,
psykologisk eller lægelig hjælp. Så skulle juraen vist vøre på plads.

 

© Copyright og ophavsret - tekst og billeder må ikke kopieres!

Alle billeder og tekster skrevet af Anna Nordica er originale og må ikke kopieres.

Hvis du kopierer tekst og/eller billeder uden Anna Nordicas tilladelse eller kreditering,
vil du først modtage en advarsel, hvor efter du har 24 timer til at fjerne det kopierede.
Hvis dette mod forventning ikke sker, vil modtager du en faktura for teksten
og/eller billederne og en hilsen fra min advokat.

Anna Nordica støttermiljøvenlig pakning    Webshopmærket - logo