Karneol
– den metafysiske betydning og virkning
Karneol betydning
Karneol er simpelthen så lækker. Denne røde Kvarts varierer i sine smukke og klare farver. Fra den dybe røde til de helt lyse oranger, næsten gule, farver - med eller uden bånd. Jamen altså, sikke et spektrum du kan arbejde med her.
Karneol er en varm og stærk passionskrystal, der giver dig et ordentlig boost af energi. Hun styrker dig, dit selvværd og din selvtillid. Med hende skal du frem i lyset, vise verden hvem du er, og alt hvad du kan.
Kaneol handler nemlig om at udfolde dén du er, styrke din motivation og udholdenhed.
Med hende skal du dyrke dine muligheder, være legesyg og nysgerrig på dit liv.
Ja, Karneol juicer dine styrker og energi helt op i gear!
Ligesom sin søster, Rosenkvartsen, er Karneol også en kærlighedskrystal.
Karneol virkning
Er der nye veje, du skal udforske? Eller er der situationer, hvor du ville ønske at du havde modet til at stå ved dig selv, sige din mening og have modet til at handle på dine inderste ønsker?
Så er Karneol din krystal!
Karneol er perfekt til dig, som er klar til at have tillid til dig selv, dine magiske evner og de beslutninger, du træffer i livet. Hun er din ’Tro på dig selv’ og ’Du kan godt’-krystal, som går hele vejen med dig.
Med hende skal du udforske dit liv, plante nye ideer og hente masser af inspiration, som var livet en let leg for dig.
Vil du også have mere Karneol-energi i livet?
Krystalsystem
Trigonal
Formel
SiO2
Mohs hårdhed
6-7
Lande
Karneol findes både i Skotland, Tyskland, USA, Indien m.fl.
Sådan bruger du Karneol
Brug for et ekstra og personligt skud energi? Så brug Karneol til at sætte skub i tingene. Ja, der er masser af skønne muligheder med denne krystals energi. Så trænger du til folde dig ud, åbne op og give den ekstra gas, er det hende her du skal bruge i din krystalsamling.
Så vil du også have mere Karneol-energi i livet?