Mos Agat
– den metafysiske betydning og virkning
Mosagaten betydning
Mosagat er kalcedon, en variation af kvarts, med fine inklusioner (hornblendemineraler, jern m.m.) og er ikke klassisk agat med bånd.
Ja, denne Agat er ganske speciel.
Mosagaten har nemlig en fantastisk forbindelse til naturen og jordens energi, selvom det altså ikke er mos fra skoven, der er i Agaten.
Hendes energi handler om at så, spire og vokse i livet. Altså at du udvikler dig, kommer videre til det næste livsniveau og tager de skridt der skal til, for at du når dine mål.
Hun har fine klare vibrationer, men også som et anker til jorden via sine inklusioner. Nej, med hende mister du ikke jordforbindelsen, men får den perfekte harmoniske energi at udvikle dig med.
For med hende skal du bringe noget ud i livet, som en bevægelse eller en fødsel. Faktisk er hun en ret populær krystal for Dulaer og jordmødre, hvilket giver dig den perfekte ledetråd til hendes virkning. Hun handler nemlig om at bringe dét du ønsker ud i lyset og i livet med hele dit hjerte.
Mosagaten forbinder sig til dit kronechakra og hjertechakra med elementer af grounding og jordforbindelse.
Mosagat virkning
Mosagaten er perfekt til dig, der vil skabe noget nyt, er i gang med en livsændring eller en ny begyndelse. Sidder du fast, er hun som en drivkraft, en livsgivende energi, der hele tiden minder dig om, hvor du er på vej hen.
Med hende kan du trygt udleve dine inderste drømme, blomstre og give den fuld gas på det, som du ønsker, at dit liv og din fremtid skal handle om.
Brug hende endelig hvis du er iværksætter, og lad hende assistere dig i at skabe og udvikle dig, og dine nye projekter.
Ja, ud i lyset med dig!
Mosagats virkning handler altså om at styrke din selvtillid, så du kan skabe og udvikle dét i livet, som du ønsker dig.
Derfor er Mosagaten også rigtig god at manifestere med – et oplagt valg for dig, der er klar til en ny start i livet, vil skabe projekter eller har et personligt udviklingsmål.
Er du også blevet helt vild for at arbejde med Mosagatens energi?
Krystalsystem
Trigonal
Formel
SiO2
Mohs hårdhed
6-7
Lande
Mosagat er meget udbredt – USA, Brasilien, Marokko, Afrika, Canada, Indien
Sådan bruger du Mos Agats egenskaber
Der er ingen tvivl om, at Mos Agat er til dig, der enten er eller vil skabe udvikling. Om det er personligt eller et arbejdsprojekt er underordnet, for med hende får du den energi, der skubber dig fremad. Med hende skal de store tanker tænkes, men med benene solidt plantet i jorden. Du skal fremad og handle.
Er du også blevet helt vild for at arbejde med Mosagatens energi?
