Mincookies

Krystalguide
– til krystaller og sten

Denne krystalguide er til dig

- der vil vide mere om krystaller og sten – deres energi, virkning og betydning.

Energiarmbånd er til dig, der søger en helt speciel kilde af styrke og energi, der støtter dig gennem din udvikling, i dagligdagen, til at manifestere og tiltrække det, du ønsker dig allermest i livet.

Hvert armbånd er fyldt med omfavnende og kærlige energier, der hjælper dig, når du har behov for det. De fejrer dine nye begyndelser, din power og hvert et skridt du tager, der løfter dig og dit liv til et nyt niveau.

Ja, dit liv og din livskraft er virkelig i dine hænder. 
Lige ved din fine hud på håndleddet, hvor dit blod pulserer, er dit Energiarmbånd - din direkte forbindelse til alt det, du ønsker at skabe og virkeliggøre.

Nej, det er ikke magi.

Det er energi! Den mest kraftfulde hjerteenergi, der støtter dig, når du vil udfolde og vække dit inderste potentiale, din kreativitet, styrke, balance, kraft, mod, åbning af dit hjerte og dine unikke evner … og meget mere.

Hjertelig velkommen

Krystalguide til krystaller og sten – deres energi og betydning

Hver krystal og sten har sine helt egne energier og vibrationer, som forbindes til deres særlige betydninger og metafysiske egenskaber.

Ja, der er en klar sammenhæng mellem krystallens energi, betydning og den virkning du arbejder med sammen med krystallen.

Udover at beskrive krystallerne og stenenes mineraler, krystalsystem, formel, Mohs hårdhed og oprindelseslande, vil jeg her fokusere på de metafysiske egenskaber. Disse egenskaber er en vigtig del for forståelsen af krystallernes virkning. Beskrivelserne kan hjælpe dig med at finde og vælge dem, der passer præcis til dig og det formål, du vil bruge dem til.

Men først …

Forklaring på Krystalsystem og Mohs hårdhed

Her er det helt naturligt, hvis du undrer dig over hvad krystalsystem og Mohs hårdhed lige handler om.

Så her er min ultrakorte forklaring.

Hvad er et krystalsystem?

Krystalsystemet refererer til inddelingen af de 7 krystalstrukturer, som omhandler den symmetri og måde atomerne i krystallen er arrangeret på. Hvis du ser på en naturlig Ametyst og en Pyrit, vil du hurtigt se, at de er udviklet forskelligt - Ametysten tilhører nemlig det Trigonale krystalsystem, hvor Pyrit hører til det Kubiske.

De 7 krystalsystemer hedder: Triklin, Monoklin, Orthorhombisk, Trigonal, Tetragonal, Hexagonal og Kubisk.

Hvad betyder Mohs hårdhed?

Mohs hårdhed referer til en hårdhedsskala for krystaller og sten, som blev udviklet i 1825 af mineralogen Friedrich Mohs. Ja, den bruges stadig til at klassificere krystallerne efter hårdhed. Hårdhedsskalaen går fra 1-10, hvor 10 er det hårdeste. Eksempelvis ligger diamanten på 10, hvor Kvarts ligger på 7 og Selenit (Satin Spar) på 2. Jo lavere tal på skalaen, jo mere skrøbelig og porøs er krystallen.

Ja, det var de hurtige forklaringer, som jeg nok skal uddybe senere, men nu giver mine krystalbeskrivelser nok mere mening.

Så her er min liste over krystaller og sten - deres beskrivelse, betydning og metafysiske egenskaber

Klik på krystalnavnene for at læse mere - listen opdateres løbende … work in progress!

Guide til krystallernes form

– hvilken form skal du vælge?

Formen på krystallen har betydning for krystallens energispredning, koncentration og dermed hvordan dens effekt opleves. Nogle af formerne er udviklede til at have særlige funktioner og formål, hvor andre er mere symbolske. Grundenergien er egentlig den samme, men alt efter formen kan du bruge dem forskelligt.

Er du mere tiltrukket af en form frem for en anden, så følg endelig din intuition.

Men søger du en ny eller bestemt energispredning, kan du læse en kort beskrivelse om formernes betydning her:

Krystalkugle (sfære) – en krystalkugle har med sin runde form en balanceret og afrundet energispredning. Energien spreder sig ud fra kuglen, som en aura, der giver symmetri og helhed hele vejen rundt og omkring den – ligesom i Energiarmbånd.

Krystalpyramide – Krystalpyramidens hellige form er ret velkendt. Den er fantastisk til at sprede, forankre og forstærke energi fra sin bund og top. Krystalpyramider har en rigtig god evne til at løfte energien omkring dens energifelt.

Rå krystal – rå krystaller og sten er i deres naturlige form - hverken tromlede, polerede eller på anden vis ændrede på. Med rå krystaller og sten får du altså den stærke rå energi, der er spreder sig helt som de er skabt til.

Lommesten – Lommesten og krystaller er tromlede, hvilket giver fine glatte og afrundede former, der gør dem ideelle at have i lommen og tæt på kroppen (i bh’en for eksempel).

Tromlede sten og krystaller – alle tromlede krystaller og sten har en glat overflade uden skarpe kanter. Dette kan give en klar, blid og fin energispredning, som er et godt sted at starte, hvis du er ny i krystalverdenen.

Krystal symboler – Krystaller formet som dyr, hjerter eller andet, fungerer som personlige symboler. Symbolet og krystalenergien fungerer som en forening, der kan have både en spirituel eller personlig betydning.

Krystal Spids – Krystal Spidser har en facet termineret top og en lige bund. Denne form er god til at dirigere og fokusere energien med, hvilket gør den til et kraftfuldt præcisions healerredskab. Krystal Spidser kan også stå som energitårne, der sammen med andre krystaller, kan skabe et stærkt energifelt. Eller, de kan stå alene som et energicenter.

Krystalstav – En krystalstav kan have flere funktioner. Med sine afrundede ender kan den bruges som massagestav eller som en healerstav. Krystalstaven er et hamoniserings-redskab, hvor energien kan dirigeres til, fra eller imellem punkter.

Krystalklynge - En Kvarts krystalklynge har et matrix af krystalspidser med en kraftfuld og vild energispredning. Energien fra en krystalklynge opleves som en helhed, der kan række langt omkring sig med spidserne, som skinner energien ud.

Krystal æg – Krystal æg er ikke kun et symbol på livspotentiale, fertilitet og skabelse. Men forbinder sig også til din Aura, energifeltet omkring din krop. Krystalæg er fantastiske at meditere og manifestere med, når du vil skabe noget nyt, der skal forenes med den type krystalenergi, ægget er lavet af.

Krystal Geode – En krystal geode ser på overfladen ikke synderligt spændende ud. Men i dens indre findes der en hule, som en lille krystalgrotte, der åbner sig for dig. Energien fra en krystalgeode kan være ganske kraftfuld, når den spreder sig fra Geodens indre og ud af åbningen.

Dobbelt termineret krystalstav – denne type krystalstav har spidser i begge ender af staven, som gør den til en ret populær healerstav. Energistrømmen er super fokuseret og går begge veje, hvor du både kan modtage og videregive energien. Dette energiflow er genial til at opløse blokeringer med.

Elestial krystal – En Elestial kvarts Krystal identificeres med dens trekantede former, næsten krokodilleagtige skel, der er naturligt udviklede i krystallens skruktur og form. Elestial krystal har en stærk og højvibrationel energi. Den forbinder sig med højere dimensioners visdom, og er en adgangsgiver og transformations krystal.

Generator Krystal – En generator krystal har en naturlig udviklet 6-siddet termination, spids, i toppen. Dette gør den også mere sjælden. Generetor krystaller er en af de allerstærkeste energiforstærkere, der med lethed projekterer sin kraft og energi langt ud i rummet. Derfor er den også ofte brugt i større ceremonier og ritualer, hvor der er mange deltagere.

Fantom krystal – Fantom krystaller findes ofte i Kvarts-familien, men de er bestemt ikke udbredte. Navnet henviser til, at der i krystalspidsen findes endnu en spids indeni selve krystallen. Eller rettere, er der en markering, som et fantom, der tegner den (eller de) indre spidser. Og lige så fantastisk som det lyder, lige så stærk og kraftfuld er den at arbejde med.

Recordkeeper krystal – En recordkeeper krystal har små, ofte seperate eller sammenhængende, trekantede aftegninger i sin overflade. Igen har vi med en adgangsgiver-krystal at gøre, som forbinder sig med de højeste vibrationer og hellige informationer, som du kan få adgang til med sådan en krystal.

Krystalguide – til Krystalgrids

Krystalguide
– til Krystalgrids

Krystalgrids er en fantastisk og kraftfuld metode til sætte energien til manifestationer, healende ritualer og ceremonier. Du kan også skabe krystalgrids, der styrker energien i dit hjem, dit sacred space og på dit alter. Faktisk er der ingen grænser for hvor, til hvad eller hvem, du kan lave Krystalgrids.

Læs mere
Krystaller i hjemmet

KrystalGuidens
Guide til krystaller i hjemmet

Vil du vide mere om hvilke krystaller og ædelsten du med fordel kan bruge til at løfte og styrke positive Energier i dit hjem? Så tag med på en RoomTour, hvor jeg gennemgår hvert rum og de krystaller, der både matcher og forstærker rummenes naturlige Energi.

Læs mere

Krystalguidens Energiarbejde med krystaller

Lad mig slå helt fast: krystaller og sten er redskaber.

Magiske og fantastiske, men stadig redskaber.

De er ikke en løsning i sig selv, men en del af den løsning og den løsnings energi, der matcher dét, du ønsker mere af. Lad mig forklare, du bliver ikke gravid af at have 117 forskelige fertilitets krystaller – for graviditet kræver trods alt en handling, uanset om det er med en partner eller på en klinik.

Men …

Når det så er sagt, så er krystaller og sten kraftfulde redskaber, der styrker dig i den proces, du skal igennem for at nå dine mål. Uanset, om dét du vil skabe eller åbne op for er spirituelt, praktisk eller livstransformerende, er der hjælp og støtte at hente med krystallernes energi.

Energiarbejde med krystaller handler altså lige så meget om de krystaller du arbejder med, som det handler om dine intentioner og de handlinger, der skal føre dig direkte i mål.

Ja, og alt det der sker i dit liv derimellem.

Jeg har skrevet mere om de 4 metoder til Energiarbejde med krystaller her.

For at forstå Energiarbejde med krystaller skal vi tale om hvordan, krystaller virker.

Hvordan virker krystaller?

For at forstå hvordan krystaller virker, er vi nødt til at tale om energi - hvordan alt der er skabt af et stof vibrerer på en frekvens. Selv vores organer, endda kromosomer, vibrerer i bølger (eller svingninger) på hver deres frekvens. Dit hjerte vibrerer på en frekvens, hvor din lever vibrerer på en anden, selvom de er en del af det samme system. Det samme gælder eksempelvis også dine tanker. MR-scanninger har allerede vist, hvor forskellig din hjerneaktivitet er, når du bliver udsat for enten positiv eller negativ stimulering. Denne hjerneaktivitet er i bund og grund fordeling af energi, der via forbindelserne i hjernen påvirker din tilstand.

I en moderne kultur, hvor vi på mange måder lever stressfuldt, unaturligt og usundt, opstår der ubalancer i vores energi. Disse ubalancer opstår, når den del af os ikke opererer på sin optimale frekvens.

Og det er her krystallerne kommer ind i billedet.

Krystaller har nemlig de mest stabile og organiserede energisvingninger. Hvor mennesker er ustabile og letpåvirkelige, er krystaller konsekvente og konstante i deres energi. Når vi introducerer så stærk en kraft, som krystaller har, påvirkes vores ubalancer, da den stærkeste energi altid vil vinde over den lavere og mere ustabile energi.

Måske har du set videoen, hvor en mand bryder ud i latter i et morgentog, som ender med at alle, uden at vide hvad han griner af, selv begynder at smile og grine.
Ja, det et forsimplet eksempel på samme effekt. Glæde og latter har høje energisvingninger, hvor morgentræthed eller surhed har lave energisvinger.

Håber det eksempel giver mening for dig.

Krystalguide

Rensning af krystaller

Der er flere gode grunde til, at du skal rense dine krystaller og sten for gammel energi. Det hænger igen sammen med krystallerne og stenenes særlige egenskaber. Netop fordi krystallerne både kan lagre, transmittere og transformere energi, er det nødvendigt at al energi, der kommer fra andre, fjernes FØR du bruger den.

Ja, der er altså tale om en energirensning.

Der er flere udemærkede og effektive metoder du kan anvende. Men der er også mange myter, og påfund, der altså ikke vil hjælpe.

Derfor har jeg skrevet om et par af de bedste metoder til rensning af krystaller her i blogindlægget "Sådan renser du dine krystaller - mine bedste råd".

Krystalguiden – liste over 23 giftige krystaller

Krystalguiden
– liste over 23 giftige krystaller

Der er flere måder at arbejde med krystaller og krystalenergi, herunder i Krystalessenser (krystaleleksir) og Krystalolier. Krystalessenser laves med krystaller i en væske, vand eller alkohol, som du drikker. Dette er en fantastisk og effektiv metode til at indtage krystalenergien indvortes.

Læs mere

Har du et spørgsmål eller vil du vide mere om krystaller, sten eller Energiarmbånd?

Så er du selvfølgelig velkommen til at kontakte mig.

Skriv en besked lige her

Skal udfyldes!
Skal udfyldes!

Anna Nordica - Midgårdsvej 1 - 8881 Thorsø - Cvr.: 35623043

betalingskort

mobilepay

Salgsbetingelser | Cookiepolitik | Privatlivspolitik | Kontakt Anna Nordica

 

Alle informationer givet om krystaller, ædelsten, Energiarmbånd og Energiarbejde,
herunder lignende produkter, der kategoriseres med termen 'Energi-xxx'™
henviser alle til alternative, spirituelle, personlige og/eller religiøse praksisser og overbevisninger.
Alle informationer, vejledninger m.m. der gives og følges, er på eget ansvar.
Dette hverken skal, kan eller må erstatte terapeutisk,
psykologisk eller lægelig hjælp. Så skulle juraen vist vøre på plads.

 

© Copyright og ophavsret - tekst og billeder må ikke kopieres!

Alle billeder og tekster skrevet af Anna Nordica er originale og må ikke kopieres.

Hvis du kopierer tekst og/eller billeder uden Anna Nordicas tilladelse eller kreditering,
vil du først modtage en advarsel, hvor efter du har 24 timer til at fjerne det kopierede.
Hvis dette mod forventning ikke sker, vil modtager du en faktura for teksten
og/eller billederne og en hilsen fra min advokat.

Anna Nordica støttermiljøvenlig pakning    Webshopmærket - logo